Hjemmeside i Wordpress - Jeg laver den for dig, eller hjælper dig med at lave den selv!

Trendoplæg – Salone Del Mobile 2015

Trendoplæg – Salone Del Mobile 2015

furnituretrends2015

Sidst i april måned afholdes Salone Del Mobile i Milano. Dvs. at timingen var rigtig god for en opgave, der lød på at sortere, fornemme og formidle, hvad det er for nogle møbler, vi vil komme til at se i butikkerne i det næste år til to. Det kan være rigtig svært for virksomhederne internt at afsætte tid til grundigt og systematisk at gennemgå messer, blogs, internationalt kendte fyrtårne i branchens nyheder osv. Det er her, jeg kommer ind i billedet. Som researcher på trends benytter jeg mig af både metoder fra den akademiske baggrund som cand.mag. og det ubestemmelige – den der sans for at se, hvor tendenserne peger hen. At tænke på tværs af genrer – mode, samfundsforhold, aktualitet, markedstendenser, geografi osv.

Trendoplæg er en blanding af god ‘fornemmelse’/sans for trends i tiden og grundig research, både on- og offline. De store messer er en jungle, og trends er både megatrends, trends og subtrends + alle de mange afstikkere. Så hvad er hvad?

Her har jeg filtreret nogle hovedlinjer ud og beskrevet via ord og aktuelle eksempler, sådan at virksomheden kan gå videre med at forberede de næste tiltag i form af nye produkter, farver osv.

Produktet er en pdf på 22 sider, layoutet og lige til at vise på skærm eller printe. Inkluderer også gennemgang og forklaringer.